Stege Sukkerfabrikker

I 1884 etablerede De Danske Sukkerfabrikker en ny fabrik i Lendemarke ved Stege. Beliggenheden var ideel i forhold til roedyrkerne på såvel Møn som Sydsjælland.

På den ene side af fabrikken løber hovedvejen, på den anden side ligger Stege Bugt.

Sukkerfabrikken var i over hundrede år, fra 1884 til 1989, en vigtig arbejdsplads.

Fra de store marker fandt roerne vej over øen via roebaner og saftstationer.

 

 

Der var saftstationer i Holme, Pollerup, Damsholte og Damme. Sukkerfabrikken havde eget havneanlæg og skib, og fra Pollerrup øst for Stege anlagdes en lille roebane til fabrikken. Fra 1930'erne blev lastvogne det foretrukne

transportmiddel. Stege Sukkerfabrik var Møns første store industrivirksomhed og øens største arbejdsplads. Fabrikken havde både fastansatte arbejdere, især smede,

og sæsonarbejdere, der kom ind fra landbruget.

 

 

 

 

I forbindelse med fabrikken ligger både arbejder- og funktionær-/direktørboliger, som dog ikke er opført af fabrikken selv.

 

Stege Sukkerfabrik omfatter ca. 10 bygninger og dækker et areal på over 2 hektar. Bygningerne er opført i røde mursten, og senere tilføjelser er tilpasset det oprindelige byggeri. Den monumentale hovedbygning fra 1884 er tegnet af arkitekt L.P. Fenger.

 

Ludvig Peter Fenger. Er ført den. 7. juli 1833 i Slots Bjergby, og døde den. 9. marts 1905.

Han var en dansk arkitekt og stadsarkitekt i København fra 1886 til 1904.

Han var søn af pastor Peter Andreas Fenger og fødtes i Slotsbjærgby præstegård. Han blev student i 1852, og tog året efter Anden Eksamen. Han blev i 1854 murersvend, og gennemgik Kunstakademiet i 1866.

 

Han har fra 1866 til 1904, været med i ombygninger og nytegninger af mange bygninger som bl.a.

Kjøbenhavnske Bygge-Selskabs ejendomme i Ny Adelgade, Hovedvagtsgade og Ny Østergade, herregårdene Tidselholt ved Svendborg og Rynkevang ved Kalundborg, den Suhrske stiftelse, Dronning Louises Børnehospital, Dronning Caroline Amalies Plejeforeningsbygning i Gothersgade, det landøkonomiske Forsøgslaboratorium ved Rolighedsvej, Stege Sukkerfabrikker, Øksnehallen osv.

 

Stege Sukkerfabrik med produktionsbygninger, siloer, havneanlæg og boliger udgør en velbevaret helhed. Selv om anlægget har fået nye funktioner, har det bevaret sin karakter af industrimiljø.

Arkitektonisk er fabrikken et typisk eksempel på 1880'ernes industribyggeri.

Stege Sukkerfabrik lukkede i 1989 og anvendes nu til kontorer og detailhandel. Som bl.a. Rema 1000. Møn bolcher. Nordea bank. Flugger farver. DS Foder. Arkitektfirma. Og Fotogalleri osv.