Klintholm Gods

I 1769 blev det mønske krongods opdelt i 5 hovedgårde, hvoraf Klintholm blev gods nr. 5, og udbudt til salg.

Samme år kom godset på auktion i Stege, og købt af Hans Tersling fra Falster for 50.000 rigsdaler. Men allerede i 1774 (med skøde 1777) blev det solgt til købmand Ditlev Staal fra Stubbekøbing for 42.358 rigsdaler.

En større gård, Pølsegården, som Tersling ikke havde kunnet overtage sammen med godset, blev sat til salg, og Staal overtog også denne. Den har formentlig fungeret som bopæl for Staal, mens de første bygninger blev opført på Klintholm i årene 1778-80. Der blev opført staldlænge, mejeri, lade som kornmagasin og et forvalterhus.

I 1788 var gården færdigbygget ,og Staal flyttede dertil. Han døde imidlertid i 1797 på Klintholm.

Hans enke solgte i 1798 for 102.000 rigsdaler godset til justitsrådJacob Brønnum Scavenius, som i forvejen, ved investering af en formue optjent i Ostindien, ejede Gjorslev med Stevns Klint, Søholm og Erikstrup.

Han blev boende på Gjorslev med sin hustru Karine Lucia Debes og havde yderligere en residens i Skindergade i København. I årene 1801-04 udskiftede han de 4 omkringliggende landsbyer - Busene, Mandemarke, Busemarke og Magleby, af overskudsjorden oprettede han 8 nye husjordlodder.

Stengården Fra 1803.

 

Han føjede en del bygninger til hovedgården, og i 1803 blev Stengården beliggende i den vestlige udkant af Klinteskoven ved landsbyen Busene opført med en lade af kampesten.

 

I dag er Stengården indrettet som Bed & Breakfast med mulighed for en bondegårdsferie.

I årene indtil hans død opkøbte han flere ejendomme på Møn. Borre enge, Magleby Overdrev, Busene Haver, Stubberup Haver, Bøgeholt, Bjergene, Råby Ovede, Tiendegården, Stubberup by samt Elmelunde Kirke blev opkøbt og føjet til Klintholms jorder, og godset bestod efterhånden af 81 gårde, 101 huslodder, Øster Mølle (nedlagt efter en brand), en skole i Mandemarke (i dag ombygget til beboelsesejendom) samt to kirker.

Ved hans død i 1820 overtog enken Karine driften af Klintholm og fortsatte med at udbygge godset. I 1819 var købmand Staals driftsbygninger på hovedgården brændt, så hun byggede en ny lade og en ny stald. Fanefjord Kirke blev købt i 1825. Desuden blev to bindingsværksboliger, et skovriderhus, et kalkbrænderi, et teglværk, en tømrerbolig, en murermesterbolig, et hus ved Trylledansen i Klinteskoven, et hus i Normannsmarken, et hus i Møllemarken

og en degnebolig i Magleby.

Da hun døde i 1825, blev godserne på Sjælland overdraget til den ældste søn, Peder Brønnum Scavenius, mens Klintholm overgik til den næstældste, Lucas Frederik Scavenius, som imidertid året efter solgte godset til den ældre broder.

 

Til erstatning for den hovedbygning, som brændte i 1819, opførtes i 1838 en ny hovedbygning kaldet Kammerherreboligen.

Klintholm Gods. Hovedindgang til godsbygningerne, opførte i 1838

 

I 1842 byggede Peder en stor lade med en port, som bærer hans initialer: P.B.S.,

og som fungerer som hovedindgang til godsbygningerne.

 

 

 

 

Han købte i 1833 de arealer, som blev rammen om Søndergård ved Klintholm Havn.

Ved Peders død i 1868 arvede sønnen Jacob Gjorslev og sønnen Carl Klintholm, hvor han flyttede til året efter. Han havde forinden giftet sig med Thyra Castonier, der var yngre søster til Jacobs hustru, Louise. Dette betød, at Klintholm for første gang siden Staal blev fast beboet af sin ejer.

 

Klintholm Gods, opførte i 1873 til 1875.

I 1873 til 75, lod Carl opføre en ny hovedbygning i hollandskrenæssancestil

efter tegningner af arkitekt August Klein og delvis finansieret ved salg af fæstegårde.

Den ny hovedbygning havde karakter af et lille slot ikke ulig Rosenborg.

 

 

 

Under hans drift udviklede Klintholm turismen, og Hunosøgård, Stengården, Langebjerggård og Søbadet i Klintholm Havn blev indrettet som pensionater. Desuden byggede Carl kampestenshusene Klintholm Gl. Smedje og Stenhuset, også tegnet af August Klein, i Karensby. Ligeledes opførtes Skovridergården, Kobbelgården, og i 1914 den Røde Lade, der faldt i en efterårsstorm i 1967, hvor stumper af den spredtes rundt på Østmøn, af materialerne byggede han flere mindre huse, og i Klintholm Havn byggede han Magasinbygningen og Skibsprovianteringen.

Hotel Store Klint. opført i år 1900 og igen i 1910. og Klintepavillonen. opført i år 1895 og ombygningen i 1968, og nedrevet i 2005.

Store Klint var forpagtet ud til R.B. Christensen, som byggede både en pavillon og et hotel, der senere overgik til Klintholm.

 

I 2005 blev Klintepavillonen nedrevet, og i 2006 opføres et moderne formidlingscenter

ved siden af Hotel Store Klint, som stod færdig i 2007.

Parret fik 10 børn, som alle blev født på Klintholm, heriblandt Erik Scavenius (1877-1962), den senere statsminister.

Da Carl døde i 1901, overtog enken Thyra driften af godset, indtil hun i 1918 overlod det til sønnen Sophus, som havde fungeret som godsforvalter siden 1900. Sønnen Ove, der var komponist, havde et svagt helbred og boede på godset; men ved Thyras død arvede han en del penge, som han købte Lundevangsgård ved Klintholm Havn for.

Sophus var i 1908 blevet gift med Gerde Monrad Hansen (1886-1959) og boede herefter i den gamle hovedbygning (Kammerherreboligen). Han afstod Klintholm Havn til Magleby og Borre sogne, da den ikke havde fået den forventede økonomiske betydning, men snarere var en belastning, og ligeledes blev kirkerne frigivet.

I 1945 blev godset overdraget til sønnen Carl Christian Scavenius, som i 1943 var blevet gift med Birte Rist. De bosatte sig i den nye hovedbygning. Kobbelgården blev i 1953 indrettet som fåreavlsforsøgsstation under Statens Husdyrsbrugsudvalg, men blev i 1962 afløst af kanindrift. Carl Christians største satsning indenfor landbruget var kødkvægproduktion, hvor Klintholm som de første i Danmark indførte Herefordkvæg.

 

Under Carl Christian blev turismen yderligere udviklet, og Hotel Hunosøgård blev moderniseret og udvidet,

 

Hotel Hunosøgård. også kendt som Vandrerhjemmet, frem til 2012.

 

ligesom Camping Møns Klint, som var etableret i 1945, tilsvarende blev udviklet.

Ved Møns Klint blev der opført et cafeteria, museum og legeplads,

og Hotel Store Klint blev moderniseret.

 

 

I 1970 solgte Klintholm gods Stubberup Have med sine 100 tdr.

land skov til Dronning Margrethe II.

Carl Christian og Birte fik 3 børn, men blev i 1966 skilt, hvorefter han blev gift med Yvonne Westermann, og de flyttede over i den gamle hovedbygning fra 1838. I 1972 blev godset overdraget til sønnen Peter, men Carl Christian forsatte med at stå for driften indtil 1982, hvor sønnen Peter flyttede ind på Klintholm.

I starten af 1980-erne blev Klintholm Gods fredet, og Møns Klint solgt. En fredning havde tidligere været overvejet, idet Thyra i 1917 havde tilbudt Rigsdagen at frede Møns Klint mod en estatning på 145.000 kr, hvilket imidertid blev afslået.

Da Carl Christian Scavenius i 1973 truede med at udvinde grus fra Mandemarke Bakker, blev sagen imidertid igen taget op.

I 1980 blev Møns Klint solgt til staten, Jydelejet blev overtaget af staten i 1983, og staten købte i 1992 Høvblege og Mandemarke Bakker.

 Langebjerggård 2013.

Godsets økonomi blev yderligere rationaliseret i løbet af 1980-erne ved salg af Råby Ovede, Risbækhusene og husene ved Søndergård, Kobbelgården og Humlegården,

og i 1991 blev jorden til Langebjerggård solgt fra.

I 1993 gik en stald og en lade med forpagterens maskinpark til i en stor brænd, hvilket gav anledning til, at Peter Scavenius selv overtog driften.

I 1940'erne blev der konstateret ægte hussvamp i den nye hovedbygning. Gentagne forsøg på at bekæmpe denne slog ikke til, og da familien i 1964 flyttede over i Kammerherreboligen, fik svampen optimale vækstbetingelser og spredte sig hurtigt til at omfatte vitale dele af huset. I 1975-80 blev træværket i en stor del af kælderen fjernet, og i 1983 blev indboet solgt på auktion. I 1992 blev huset besigtiget af Miljøministeriets Fredningskontor, og det blev konstateret, at svampeangrebet nu var så fremskredet, at der ikke var mulighed for at frede bygningen.

Den nye hovedbygning blev revet ned i 2000.

Arbejdsstyrke på Klintholm Gods på Møn, fotograferet ca. 1963.

Arbejdsstyrke på Klintholm Gods på Møn, fotograferet ca. 1963. Arbejdsstyrken bestod af mænd og kvinder,

som fungerede i landbrug og skovbrug samt i husholdningen. Folkeholdet på godserne blev indskrænket betragteligt i løbet af 1900-t., ikke mindst pga. teknologiske ændringer i landbruget og skovbruget.