Mølleporten
Mølleporten i Stege.

 

Mølleporten set fra Storegade .ud af Stege by. Fra 1949.

 

Mølleporten er en af de 3 gammel del af Stege by’s forsvarsværker, hvor 2 Af dem i dag

er væk. Porten nævnes første gang i 1531 i Steges bys bog, men er sandsynligvis opført

i slutningen af 1400-årene, som en vigtig del af byens befæstning med i alt tre byporte, samt volde og voldgrave.

Mølleporten set fra Storegade .ind i mod Stege by. Fra 1943

 

Mølleporten har muligvis oprindeligt været uden tag, og afsluttet af en murtinder, og forsynet med et udvendigt omløbende galleri, i en kridtsten i murværket bærer årstallet 1674, hvilket sandsynligvis daterer en restaurering af bygningen, porten er et grundmuret porttårn i fire etager, og i dag medet stejlt pyramide formet rødtag.

 

Christian Siegfried von Plessen. 1685.

I perioden fra 1685 til 1697, hvor den kongelige hestgarde under ledelse af von Plessen var udstationeret på Møn. Slægten von Plessen stammer oprindelig fra Mecklenburg og hører til den tyske uradel, hvis ældste kendte medlemmer kan følges fra 1200-tallet.

En gren af slægten kom til Danmark i 1680 (Christian Siegfried von Plessen), og fra ham og hans efterkommere nedstammer greverne Scheel-Plessen.

 

Mølleporten. Fra 2012. Foto er lån af:  www.moenantikvariat.dk

Da Von Plessens var i stege fra 1685-97, indrettedes der et fængsel i tårnet med

to lyse og to mørke fangehuller. Engang klagede en flok bønder til Von Plessen

over hans soldaters ulovlige optræden. De fik dette svar: "I har at lystre ordrer.

Her er det mig, der hersker, og det er min vilje, der gælder. Hvis I vover at mukke,

skal jeg sørge for, at I aldrig kommer til at glemme Mølleporten i Stege.

 

Mølleporten. Fra År. ?

 

Hans ord var for en gangs skyld sande. Det er aldrig gået bønderne på Møn af minde,

at han straks efter denne samtale lod det gamle pottetårn med de meter tykke fæstningsmure indrette til fangehold.

 

Rundt om i væggene var der smedet jernringe, og her opholdte der sig stadig en del af hestegårdens fanger. Det var som regel de yngste og de mest for volden karle blandt bønderne, det gik ud over, enten de der satte sig til mod værge mod gardisterne eller de, der blev pågrebet under forsøg på at flygte fra øen. Fangerummet lå i første sals højde,

og i tårnet var der det hvælvede port rum, og man måtte bane sig vej i mellem murbrokker, og ruiner fra den nedrevne bymur, inden man af en vaklende træstige, nåede op til den svære jernbeslåede indgangsdør.

 

Da man var blevet i ført svære jernlænker om arme og ben, sad man ganske fortumlet et stykke tid. Da man brutalt var blevet smidt ind i mørket, troede man først, at man var alene, men efter ens øjne lidt efter lidt vænnede sig til halvmørket begyndte man at skelne nogle medfange. En halv snes lænkede skikkelser sad langs væggene i krumme og ubekvemme

Mølleporten set fra Storegade .ind i mod Stege by. Fra År. ?

stillinger, men ingen talte højt og ingen hilste den ny lidelsesfælle velkommen. Der hørtes kun en tung død trist stemning, og kun lænkernes raslen hørtes i det store rum.

Den lokalhistoriker og højskolemand Frede Bojsen skriver i sin møn historie om en bonde

fra Borre, Hans Knudsen Væver, der sad i Mølletårnet 32 uger

”i det mørke hul, krumsluttet i jern”. Han blev løsladt, da kongen ventedes til øen,

”men havde endnu 10 år efter mærker i fødderne af jernet”.

 

Nygaard - i dag Marienborg. Fra slutning af 1600 tallet.

 

 Marienborg. Fra 1997.

Det er sandsynligt at sten fra de to nedrevne tårne blev benyttet af Von Plessen,

da han byggede Nygaard, i dag Marienborg. I 1668 gav Frederik 3. en del gods på Møn, bl.a. gården Nygård, som belønning til ritmester Jacob Nielsen Danefer (eller Danefærd,

efter hvem Jakob Danefærds Vej på Frederiksberg har navn) for at have erobret et svensk skib og bragt dette med gods og danske krigsfanger til København. Han beholdt tilsyneladende kun stedet kort tid. Senere blev der opført og indrettet en hovedbygning,

der var bolig for Samuel Christoph von Plessen, der i 1685 var blevet amtmand på Møn. Plessen anvendte bl.a. sten fra Steges bymur til byggeriet. Da han blev fældet i 1697,

blev boligen helt eller delvist nedrevet. Han havde i øvrigt store besiddelser rundt omkring

i Danmark og i Tyskland, finansieret af krigsbytte og udnyttelse af mønboerne, som han pålagde store skatter og tvangsarbejde på sin gård. Mange vognlæs, har siden byporten blev bygget, kørt igennem Mølleporten.

 

Resens kort over Stege, Fra 1676.

Tårnet var ved at blive revet ned i 1873, da det efter byrådets mening var forfaldent og stod i vejen for udviklingen af byen. Heldigvis skete det ikke og i 1895 blev bygningen et fredet mindesmærke og i dag er det Danmarks bedst bevarede byport fra perioden. Mølleporten var en af de tre byporte som gav adgang til Stege by. de andre porte stod for enden af Rådhusgade og Langgade. Her ligger endnu accicehuset. Her var der indrettet

offentlige toiletter indtil for nogle år siden. I dag er der beboelse.

 

Mølleporten set fra Storegade .ind i mod Stege by. Fra 2012. Foto er lån af:  www.moenantikvariat.dk

 

Helt frem til 1987 var Mølleporten porten til Stege, når man kom fra øst. Dog var der gjort mulighed for at større køretøjer samt trafikken ud af byen kunne passere syd for tårnet.

I dag er det kun cyklister og fodgængere, der har lov til at passere igennem Mølleporten.

 

Tårnet er enestående i sin stand, den eneste bevarede fritstående

byport i Danmark, der sammen med voldanlægget giver et

Godt billede af hvordan byens befæstning har set ud.